mandag den 2. marts 2015

Videre, videre, videre Brøndby

Hvad gik der galt?
Fodbolddommere lever af natur en udsat skæbne. Og derfor skal vi hylde dem. Ene mand skal de tage en beslutning på millisekunder. En beslutning der kan forekomme kampafgørende. Jovist, de har linievogtere til hjælp, men beslutningerne er udelukkende dommerens opgave.
Derfor har jeg altid ydet en stor respekt og anerkendelse for de mennesker der har modet og overblikket til, at løfte den opgave. Især de rigtigt gode dommere.
Dommere der formår at lade spillet og fodbolden være i fokus.
En dommer der formår at finde en linie der tilgodeser de to holds spændingsniveauer, spillestile og approaches til kampen.

En farce af kort
Et rødt kort i min opfattelse et rødt kort for meget. Et rødt kort giver dommeren mandat til, at fjerne en spiller helt fra spillet, altså den yderste konsekvens af fodboldloven. Men er det naivt at tro, at røde kort helt undgås og er det egentlig dommerens opgave, at undgå det?

Johan Elmanders røde kort i går var helt korrekt, det var en hævnakt i frustration. Efter at have sluppet Pusic ved målet og måske ikke selv have fundet det niveau han ønskede. Men kunne frustrationen egentlig have været undgået?

Lad os tage kampens forløb. Brøndby kommer meget tændte ud til kampen. Noget som de har for vane på Brøndby Station, ledt an af Thomas Franks no-nonsens retorik om, at gå ind i duelspillet og være aggressive.
Erik Sviatchenko nedlægger Kahlenberg på midten af banen og stopper en kontra uden at gå gult. Kahlenberg får senere gult kort for at brokke sig af frustration. Lebo får gult for at trille bolden væk ved et frispark.
Hassan får lov til at bruge lidt albue, Hasani føler sig bortdømt for nogle frispark på kanten.
Generelt sker der en masse små ting på banen, der nærer ild til bålet af frustration. At Pusics mål kommer efter et hjørnespark der ikke burde være dømt på det niveau, kom næsten ikke som nogen overraskelse. Man sad med følelsen af at Brøndby ville blive bortdømt i denne kamp.
Efter 58 minutters spil får Elmander så sit røde kort. Helt korrekt. Efterfølgende får Agger og Jacob Poulsen gule kort for brok.
Herefter har Kenn Hansen naturligvis hele stadion efter sig og hver en kendelse bliver dømt med et meget stort spændingsniveau både på banen og tilskuerpladserne.
Hasani nedlægges i feltet, billederne viser at der er kontakt, men Kenn Hansen udtaler senere at han skulle have haft gult for film.
Thomas Frank bortvises fra kampen.
Brøndby får udlignet til slut i kampen og fik derved en del udbytte af kampen på trods af udviklingen.

Overtændt
Kampen bar tydeligt præg på et meget overtændt Brøndbyhold, der ikke kunne indfri det spændingsniveau der blev lagt på deres skuldre. Det er noget af Brøndbys sygdom. Et ydre pres der bæres med ind på banen.
En svær opgave for Kenn Hansen, der dog aldrig formåede at finde den rette linie. FCM virkede til at få lov til, at overtræde stregen et par gange ustraffet. Brøndbyspillerne fik altså lettere deres gule kort, og så har vi frustrationerne.

Det var en kamp hvor ingen ramte deres optimale niveau (dog med FCM som ikke umiddelbart mistede noget af æren) og det er beskæmmende at se så store fodboldspillere falde ned på så lavt niveau. Et niveau de har taget med i deres efterfølgende udtalelser.
Elmanders forklaring af det røde kort, Thomas Franks forklaring over bortvisningen, Kenn Hansens forklaring af det ikke-dømte straffespark. 
Alle beviser de, hvor håbløs en aften det var i går.

I dag er en ny dag
For det var et enormt frustreret og overtændt Brøndbyhold. Om det var Thomas Franks manglende kølighed over for det massive ydre pres der forekommer, både internt og fra flere prominente steder i medierne, kan vi ikke vide. Spillernes manglende kølighed på banen, eller dommeren Kenn Hansens manglende linie, vides ikke.
Men det var i hvert fald ikke Brøndbys sande niveau vi så i går. Lad os hurtigt lade det gå i glemmebogen og komme videre. Større ting venter for Brøndby IF.







fredag den 13. juni 2014

Como La Roja ganaré La Copa



Et kæmpe pres hviler på de brasilianske spillere, noget man kunne mærke i gårsdagens åbningskamp. En enorm energi af samhørighed og fælleskab opstod mellem de brasilianske spillere og tilskuerne på Arena Corinthians under den brasilianske nationalhymne. Man forstod virkelig hvor meget der er på spil for det her landshold. En kæmpe nation af fodboldgale menneskers forventninger ligger på deres skuldre. De kan næsten kun skuffe. Som Portugal og den nuværende landstræner for Brasilien Scolari gjorde det da de på hjemmebane tabte til Grækenland til EM i 2004. Billederne af det grædende kæmpetalent Cristiano Ronaldo med nummer 17 dukker frem på nethinden.

I mine øjne er Spanien meget større favoritter til at vinde.

For det første har man med stor polemik fået nationaliseret den brasilianskfødte Diego Costa fra Atletico de Madrid. 
Diego Costa der har en enkelt uofficiel kamp for Brasilien på CV'et blev sidste år siet fra i truppen til Confederations Cup, hvilket har gjort ondt på gadedrengen fra Lagarto i staten Sergipe.

Den manglende tillid fra den brasilianske træner Scolari fandt han midlertidigt hos den spanske træner Vicente del Bosque. Når man ser del Bosque med sit varme bedstefaragtige udtryk forstår man godt at Diego Costa kunne overtales.

Jeg er af den overbevisning at del Bosque har ønsket Costa som en del af det spanske landshold af en meget klar grund.
Diego Costa har en helt unik profil som Spanien ikke har haft tidligere. 

Han er stærk som en okse, frygtløs, arbejdsom, en skarp målscorer og sidst men ikke mindst fræk som en slagterhund. Han holder konsekvent de to midterforsvarer for Real Madrid, landsholdskollegaen Sergio Ramos og Pepe travlt optaget når de støder sammen i det traditionsrige Madrilenske lokalopgør. I en montage på Youtube kan man se, hvordan Costa folder hele repertoiret ud af beskidte tricks som kun en fattig brasiliansk gadedreng ville kende til. Han spytter, han niver, han træder over tæerne, han trash talker (på trods af det, er de store nok til at kramme og grine af det efter kampen). Den mand har nogle cojones de ville gøre de brasilianske gauchoer misundeligt. 

Han er en spiller der vil vinde for enhver pris, en spiller der kan tilføre La Roja en ny sult efter at vinde. 
Det er noget del Bosque kan se vil kunne tilføre det spanske landsholds Barcelona- og Real Madrid inspirerede spillestil noget nyt. Et hold bestående af spillere der har vundet alt der kan vindes som professionel fodboldspiller, kræver forandringer og nytænkning.

Med en 4-2-3-1 formation med to fysisk stærke midtstoppere, en double pivot på midtbanen bestående af Xabi Alonso og Sergio Busquets. Førstnævnte med hans fantastiske sideskift og lange pasninger og Busquets med en fænomenal taktisk forståelse, komplimenterer hinanden og danner en solid defensiv organisation.
En organisation der giver plads og mulighed for Xavi kan bruge sine kræfter på, at finde de rum og pasninger som han mestrer som ingen anden. 

Noget som den aldrende midtbanedirigent ikke har vist til fulde i denne sæson for Barça. Xavi har ikke længere den fysiske kapacitet der skal til for, at udfylde rollen som dirigent i Barça med kun Busquets som ankermand. Med modstandere der som oftest satser på hurtige omstillinger og en ubalanceret defensiv organisation har Xavi ligesom resten af Barças offensiv lidt i denne sæson.

På La Roja har han friheden til, at distribuere bolden og holde boldbesiddelsen på de obligatoriske 65-70 %. 
En boldbesiddelse der bliver helt afgørende i det sydamerikanske klima (der bliver blandt andet spillet i Manaus, en by midt i Amazonas med en luftfugtighed på over 80 %), der helt afgjort kommer til at spille en stor rolle. 
Her kan Xavi med sin eminente fodboldhjerne lynhurtig afkode om spillet skal forceres eller om der skal trækkes luft. Lade bolden gøre arbejdet og lade modspillerne arbejde i det som spanierne gør allerbedst; 'resting with the ball', ved konstant at danne trekanter af spillere og med præcise førstegangsberøringer spille uden om modstanderens spillere for på den måde at bruge minimalt med kræfter mens modstanderen bruger negative kræfter og energi på, at jagte bolden.

Sidst men ikke mindst vinder Spanien af en helt fundamental årsag; de har den stærkeste trup. Forhåndsfavoritter som Tyskland, Brasilien og Argentina har alle enorm stærke start 11'ere og en udemærket bænk med fine spillere. 

Spanien har bare så mange spillere på bænken der i fald af formdyk, skader eller karantæner kan gå direkte ind i start 11'eren.

Spanien har denne gang en meget interessant bænk med et større udvalg af taktiske muligheder. 
Med Diego Costa kan man spille med en rigtig angriber i front, hvilket man mod defensivt indstillede modstandere tidligere har lidt under og han forventes at starte inde i mod et defensivt indstillet Holland i aften. 
I mere åbne kampe som mod et mere offensivt chilensk hold, kan den falske 9'er Cesc Fàbregas komme i spil. Herudover råder man over den notorisk farlige David Villa og en Fernando Torres, der også kan komme i spil.

Spillere som Javi Martinez, Koke, Mata og Silva/Pedro kan gå direkte ind i start 11'eren og bringe noget unikt i en turnering der bliver hård og opslidende efter en i forvejen lang sæson for mange af spillerne.

Brasilien lignede i åbningskampen et hold der på hjemmebane vil vinde for enhver pris, det store spørgsmål ligger i om de har truppen til at vinde en lang og hård turnering som Copa Mundial. 

I sidste års 'trænings-VM' Confederations Cup finale slog de immervæk Spanien klart med 3-0. Det sker ikke igen. Man spillede noget overmodigt med kun Busquets som pivot da Alonso var fraværende. Det var ren legestue for Neymar og co.
For del Bosque var det en god lærestreg, som han kan tage med sig i en eventuel kvart-eller semifinale mod Brasilien.

Tudo bom som man siger dernede. Alt er godt. VM er startet. Hallelujah en fest.

torsdag den 29. maj 2014

Dani Alves

Dani Alves fra FC Barcelona er et fashion ikon som ingen anden. Jeg elsker hans stil! Her er et par billeder af ham.







Pep Guardiola, Luis van Gaal og José Mourinho


Jeg faldt lige over de her epic billeder fra sen 90'erne i Barça. Et styks vanvittig hollænder, en yngre men garanteret lige så ambitiøs Mourinho der havde ageret tolk for Bobby Robson (før Van Gaal) og en purung Guardiola.




onsdag den 28. maj 2014

Lidt VM lir

Nu er der ikke mange dage til VM i Brasil knaldes i gang. Det bliver så awsome! Det bliver Brasilien - Argentina i finalen... Messi vs. Neymar. Mascherano vs. Alves. Dí Maria vs. Marcelo. Fernandinho vs. Zabaleta. Und zu weiter gegen. Du læste det her!

Jeg kan slet ikke vente til at se La Roja, A Seleção osv i aktion og jeg varmer op med denne dokumentar fra da Spanien vandt i '10. Prøv især at bemærk dramaturgien og de valgte musikstykker og generelt hele fortællingen, det er som taget ud af en Guillermo del Toro-film! Enjoyz.

fredag den 16. maj 2014

Et gratis mesterskab?

Imorgen kan Barca med en sejr mod den argentinske mafioso og Atletico Madrid sikrer sig endnu et mesterskab. Det samme kan Madrilenerne hvis de vinder eller spiller uafgjort.
Jeg vil ikke være ked af at kalde det fortjent, hvis Atletico hiver en sejr hjem på Camp Nou imorgen og tager skabet.

Barca har på mange niveauer haft en rodet sæson, med kolossal kritik af Tata og hans spillestil, sagen med Neymar-transferen, sagen med de ulovlige ungdomsspillere og et skifte af præsidentposten. Messi har virket meget fraværende i foråret og har været ude med offentlig kritik af ledelsen med hans ønske om en ny forbedret løn (hvilket han nu har fået), samtidigt med at han helt naturligt har haft det kommende verdensmesterskab i tankerne. Dertil dødsfaldet af Tito Vilanova, som rystede hele fodboldverdenen.

Man står overfor en stor udrensning af truppen i det kommende transfervindue og der er dagligt friske rygter om stort set alle Barcaspillere, for ikke at tale om ALLE midterforsvarere og midtbanespillere i Europa.
De eneste fredet på holdet er Messi, Iniesta, Xavi, Busquets, Alba og Pique. Ellers er det rent Football Manager på kontorerne, der må blive sendt nogle transfer requests afsted i øst og vest.
Seneste rygte er at repræsentanter fra United er rejst til Barcelona. Man forestiller sig at de skal forhandle om Cesc Fabregas.
Jeg vil senere skrive lidt om hvilke spillere jeg gerne ser der hentes i et senere indlæg.

Det er under alle omstændigheder fuldstændigt vanvittigt at Barca efter så sløv en sæson har mulighed for at blive etter på sidste spillerunde. I de sidste par runder har alle tre førerhold skiftevis formået at fucke deres egen chancer op en efter en.

Jeg satser på at ryge i en Stoichkov trøje fra midt

90'erne, den burde bringe held. God kamp til alle. Visca el Barca!


fredag den 3. maj 2013

Nyt fra Vestfronten

Jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved, at få skrevet nok indhold herinde. Jeg bruger hovedsageligt Twitter til, at komme ud med mine vinkler og kommentarer om aktuelle fodboldemner og kampe.

Jeg synes måske ikke rigtigt at dette format passer lige nu. Så jeg vil lige tænke over, hvad jeg kan bruge min lille blog til. Jeg tror umiddelbart jeg lader den stå åben, til spontane taktiske tekster eller andet. Lige nu har jeg lidt svært ved at skrive længere tekster end de 140 tegn på Twitter.

Følg mig i øvrigt på Twitter på: SoleFab85. Her tweeter jeg mest om Barca og Brøndby, men også om mit eget fodboldliv og de tanker jeg gør mig.

God weekend!